Loading...
Loading...

Du lytter til et uddrag fra Historien om alt. Hvis du vil høre hele episoden, kan du finde den og hele den nye sæson på Podimo. Få et godt tilbud på Podimo via linket her: podimo.dk/historienomalt-link.
Hvad får et oprør til at bryde ud – og hvorfor har der aldrig været en revolution i Danmark?
Rane tager os med tilbage til Den Franske Revolution og den berygtede halshugning af Marie Antoinette.
Simon fortæller om det amerikanske Stono-oprør – et af de tidligste slaveopstande i USA, hvor en gruppe af slaver dræbte 25 plantageejere og forsøgte at flygte til det spanske Florida. En begivenhed, der var med til at bane vejen for den amerikanske borgerkrig.
Vi dykker også ned i historiens måske mest berømte slaveoprør: Spartacus’ kamp mod Romerriget, hvor gladiatoren samlede slaverne i et stort opgør mod undertrykkelsen.
Følg med på instagram på @historienomalt_podcast
Værter: Simon Jul og Rane Willerslev
Producer og musik: Jakob Ranum
Redaktør: Mette Søndergaard
Podcasten er produceret i samarbejde med Nationalmuseet.
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Du skal tage at høre et uddrag fra historien om alt.
Hvis du vil høre hele i personen, kan du finde dan og hælde den nye sæsone på Pottimo.
For et godt tilbud, vi har lænket i episodebeskrivelsen.
Hvis du er kommet, vi er lidt rævskudet på hvem vi holder med.
Så længe man er med med med erfænderneetuset, at man altid tog noget af væk fra en lille bit krig.
Velkommen til historien om alt.
Nu skal det hælde om oprører revolutioner.
Hvad er opskriften på en revolution, hvor den startede slæver oprører nye USA,
og hvorfor har der aldrig været en ekte revolution i Danmark?
Denne podcast er produceret i samarbejde med nationale musade.
Velkommen til.
Den velpålstræd ældre her har aldrig løbet.
Aldri har en fløttesit korpus i tempo, der kunne få råren for anspipet til adenteratning.
Men nu løber han for sit liv.
Hans korp velder nærmest over sig selv.
Denne aldrig skulle mobilisere sig hurtig og koordinerede bevælser.
Han truster og spøter, der er blod og deres snot.
Han svertrækning er yderst kompliceret.
Den er væstet skiftet til det pive, når det blodet slimesætter sig i melm.
Han er luftrøj og drøbele.
Han snubler.
Han styrer bare lange jerke ved både ordner, guldstafasier, bruderier og tog.
Den er meget tog.
Hans vide bukser og skjorte er smord i blod, lort og skidt og møj,
og han skoer for at lægse blodtet fra ham.
I hans angst og frøgt, sæncer han blodt, at han nu må og skal bevæser forholds og selv i liv.
Han synes, skifter vi sorter og blænder, bliver snasket til at blodet fra sorgne i hans pandene.
Baer ham går fire velvoksenne men i hvad man sklærer, bundetøj, laser og pilter.
De stærke.
Deres muskuløse fremtourning har måneder med deres vågten, raske skridt.
Man kan se de vandt til at bruge deres vysik.
Deres hen er groven, ruven, sorgde nejle, de bevedner alle samme om mange års hårdt manualt arbejde.
Og blodet på deres piltertøj er ikke deres.
De her skæbets blodt er prøvet deres snavsede i to rævne gevander.
Deres hener, deres ansikter og deres fradet.
De på jakt.
På jakt, efter den blødde støder der prustene og vinne forsøger at løbe for først gangelsedliv.
Man som har voldtidig deres dødner og kroner, fordi det var hans kræstlig, kirklig pligt.
Man har redde nejle og tænder ud på deres brøder og fæder for at have noget grina i samme sin lige sende.
Man har købt og soldt disse mennesiden, de var drængende til højstbyden i en mørk kælder.
Man, der egen henligt har pisket dem til bevisløshed, fordrag vand af hæstenstroen.
Men nu det slut.
Hergrånd står i flammer, hans familie hænger alle samme nøjne, skændet delende som klud fra den store blødby i havenn, og snart det slut.
For revolutionen er her, og brøder steam er oprendt.
Det er lænningsvød, drøn.
Det tror det er mange.
Jeg tror det er mange, og så krætter svød, drøn.
Hvis det var de til deres fordel?
Ja, det var i hvert fald, man kan sige.
Jeg synes, det fanger i sændsen af, tænker jeg nu når det læser det op her af revolutionens ved.
I sådan ikke, for de revolutioner er jo interessant,
fordi de trækker en strage i sændelingen.
Ja, det er derfor, og det er der efter en, og det er også en vildt revolution,
som jeg tænker, vi også skal diskutere.
Det er jo, at de har tilbøjlede til at ligesom fjerne den historiske fortid,
fordi du nætter, fordi du trækker en strage i sændelingen.
Ja, og så er det mærke været tænige band, der springer Buddha-staturl i luften.
Det kan være kommunik, bølge vikker derhiver kirkere, tornen i ned.
Hver en korsfærd som små måske.
Ja, det er sådan et mærkelig, ubehagelig stort historisk, hviske leder.
Ja, det er det.
Som aldrig rigtig har virket godt.
Nej.
Og så er lige vel, hvis det er lige vel, at der er jo grund til revolutionen og nogle gange.
Og det er med velkommen til historien om alt det handler om revolutionen oprører.
Et emne, som vi genkleres deres ud i, som vi sikker, der alt alt for dybt, på dybband,
så jeg kunne reagere i.
Men hvor meget sænker jeg?
Nåede der har fanget vores indsak, og så meget.
Jo, men sige i den.
Det må man skulle sige.
Og den noget af det, som jo, som du selv sier, har indret at være den allerede mest.
Det må vi bare sige, at teknologi og syg derom og alligevel, men revolutionen oprører.
Og jeg vil sige, at hvis vi taler om i Europas, er der jo en revolution over med sammen.
Ja.
Det er den fransk revolutionning.
Buhah, buhah, buhah, buhah, buhah, buhah, buhah, buhah, buhah, buhah.
Præcis.
Og jeg kan ikke lige må lige blive.
Lige, det er det at der er nemlig frihed at bruge os, gennem.
Men jeg vil sige, jeg ved straks komendisk klimere, altså,
Hvis du har skrevet specialer om den frenskrevolution, kan du slukke nu,
fordi den er så komplex, at der er helt klart ting,
vi kommer til at misse det her, men...
Men overord, det kan vi tage vores syden på det.
Ja, det kan vi.
Og man kan jo sige, at det siger jo noget, om hvad der skal til for revolutionser kommer i gang.
Fordi hvad er det, der sætter gang i den frenskrevolution 1794,
hvis man slår det op, så står der, at den står på i 1795.
Det tror jeg, at spørgsmål om...
Ja, det er det, fordi det er ingen, fordi det er forse, der er bare,
og det er forse, der er jo faktisk op til vores tid.
Fordi de rigtige mange af de reformer, der bliver lavet i den under den frenskrevolution,
af de reformer, der kommer og går i vores egen tid,
altså, kvinder af de hedder, der bliver fremmet først,
og så bliver trukket tilbage, og man opelhverede i Frankri, i den her forbindelse,
og så videre, så videre, så der er rigtig at sikre lajse og giftemål
og alle mulighederne, som vi jo kender vores tid.
Men nu, når vi lever i vores egen tid, ser vi jo også til bojligheder til
en mange, der bliver trukket tilbage, og får en...
Altså, det her koncerer til uge element, får en rændesansing.
Så, anyways, men hvis man skal have opskriften på, hvad starter en revolution,
det kan jeg komme med, fordi det starter den frenskrevolution,
og det starter stort til et alt revolution, og ved jeg tror.
Brind det på, brind det på.
Altså, punkersnød, prajoes kongersnød.
Ja, det er noget lort.
Stidende fødevarpriser, og der har jo et landet her, der ringer en klokke i vores egen tid.
Og så en statsbankgårdt, vil jeg sige,
og så kommer, kan man sige, kompineret med fremkomsten af nye billig meter,
som kan sprede budskapel,
så har du simpelthen opskriften på en revolution.
Ja, og det var også det, der starter den frenskrevolution.
Det var lige præcis de her ting, og man kan jo sidde her,
og tænke sig selv, hvad velge elementer er, der sidste i dag.
Altså, i vores tid, der er billig meter, der er nye meter.
Altså, dengang, hvor de har været i særkere, og prømflætter, og sådan noget en.
Der er stilende fødevarpriser, ja.
Prajoeskongersnød er der ikke nu, men vi ser det udkommend på grund af klimafandringer,
ikke i store del af verden.
Og så er der humanitærkriser, som vore, at hongersnøden er en del af det,
og det er bare nogle kriser, som der kan etterisere os,
hvis de verden, fordi at vi har nogen forrettingsmæst i en så rasser i de lande vores ger.
Præcis en.
Og så kan man jo tilføje en anden ting, der er meget centralt,
det er jo en enormt forskel med dem rie og færdig.
Ja, altså, en enorm ulyhedning.
Hej USA!
Det er også brandstået for revolutioner.
Og det går jo af, man kan sige, de har tænkt, de gjorde sig gældende der i slutninger 1700-tallet i Frankrike.
Og...
Der var der ikke meget baget.
Nej, det var der ikke meget baget, og så kampe samtidigt var der en befolknisk eksplosion.
Og der er i det undrer mig egentlig, men det måer andre specielistet udtage,
som hvorfor den var der lige der, for de man kan jo sige,
hvis der havde været dig i begunden 1800-tallet.
For midten 1800-tallet, så havde det helt klart,
og noget gør med evlævidenskabet, men på det her tidspunkt er jeg ikke sikker på evlævidenskabet,
men det er ikke det stumenter for, at den er en kæmpe befolkningstillvægst.
Du går fra omkring 21 miljoner indbygger i Frankrike i 1715 til omkring 8-20 miljoner i 1794.
Så på Blott, 4-4 år var befolkningssted med 7 miljoner.
Og det var i ser i byerne paris og andre store byer,
altså, som der kom et kæmpe præs på engen.
Og sådan noget hösten, slå fejl, og der er flere måneder af mætter og sådan noget...
Og skulle hvertensælle stærværv skabre pengt til familien?
Det må man sige. Det er mætter, historien er ikke noget, men det kan vi gættes til.
Jo, jeg tror ikke, man skal skyde nogen i skogen af de klippe sødderhung og sådan noget.
Ja, det tror jeg ikke, man skal.
Men man kan jo sige, at den franske revolution måde sætte den husiske,
som vi sikker, at også kommer ind på, altså, var jo i mange hans sænere en borger revolution.
Altså, det ville, altså, læning kunne godt tage, kunne godt lide tale om, at den husiske revolution var en børne og arbejde revolution.
Det var der også element der er her, det skal jeg skynde mig og sige, men du har i den her period et voxende borgskap.
Altså, du ved ikke, det vil sige forretningsdrivende, hantensmænd og sådan noget.
Og de vil ikke finde sig, at jeg var underlagt en anden, det kan dænde konging.
Og det var jo også det, der sat gang i den...
Så det var amerikanske revolution, som får ikke tidligere en et voxende bydklasse, som skulle være her politiske inflyde sænge.
Og det starter sig i 17.04 med stormen på Bastilleen, hvor at befolkningen vil have åbent med harmonisjonen ek og man indfører et nyt kommunestyr i Paris,
og man oprater en nationalgarde til at få svar og byen mod kongen, så på de kongen, vi vil ikke finde sig i det her.
Så kan jeg ikke spise på stag, hvert dag, hvis det her, og det er det slå ikke hjemme, hvad det skulle få godt, hvad det får gøre i det præcis.
Historien om alt
