Frelsere

Du skal til at høre et uddrag fra historien om alt.

Hvis du vil høre hele episoden, kan du finde dan og hælde den nye sæsone på Pottimo.

For et godt tilbud vi har lænket i episodebeskrivelsen.

Jeg var faktisk meget tæt på at blive mød. Der var tine.

Den kan vi ikke lukke, der er en såblid, der løbet sig.

Så må du lige fortælle.

Kan du gøre det kort?

Ja, jeg skal gøre det meget kort.

Velkommen til Storien op alt.

I dag går vi helt tæt på historiens falter.

Der kætletejner er egentlig en fald sig.

Hvorfor er retne så vildt med morses, og tror simpelthen munde på Jesus.

Denne podcast er produceret i samarbejde med Nationalmuseum.

Velkommen til.

Og i min drøm sted alle profiterne pluser de forandrer.

Ganske levende, som både du og jeg.

Og de forkønte i går.

Paul Kirsten er mod.

Du som så er byet efterkommer alle vorebud og skrefter.

Du må beløgnes med gavnen af kult for kønne vores bud.

Med ønske fra det allere højste, mod dennes rene sjælku, skende for etigt stærkest.

Du skal nu leve i indsomhed afholdet, opholdet til tjeneste for den allmægtige.

Hendes lys skal således kunne lede dit folk, og dig til landet af gratis internet,

ingen seotupelastninger og vegansk bakeren der rent faktisk smager af bakeren.

Du skal ikke spise kalt kulten, der det endte godt ved tjenet i et folk.

For tager du dit i krig, skal du må et føle af, at deres hjernor styrer dig sammen,

kærligheden til at spørge dig brændt op, og respektel for at os aldrig vækselig til havde og klartgæld.

Men går nu med lys, og bløst.

Lige, som forskrede og din ond, dittvæsen og din sammenning af håndseil,

skal overgo, som helgsympoler.

Paul Kirsten stemmer tøjlig, retningsbestemt og fokusseret.

På placent foran ham lå 100 vise af folk, på røkken.

Fred fylde med løgget øjne, hænderne folket overbrøstet.

Alle havde de legende folk på jorden et skævd, salt og vimået smil, trukket ned over ansigtet.

Alle, var de orthodoxe i trogen, Paul Kirsten sikker med, at de syvdager i sol,

og de veste fra tiktok og længde ind, at fulde de blændte frejelserne Paul Kirsten så,

så ville de med deres overforbrange menskligheden ind i lys,

uden kalkun og vegans bacon, et rensted kun for de indvide.

Velkommen til.

Nej, det er frelser.

Du frelser, jeg frelser.

Du er med alt.

Godt nok, at du skal...

Lidt svis, mærker tog der egen fri i lille af.

Men, tak så er der en forløsning, når du dører.

Så bliver det meget til dig.

Så bliver det fedt.

Det må man sige, det er en understrøm i alt frelser.

Ja, og vi skal snakke om frelser.

Ja, det skal vi nemlig.

Det tog sær.

Igen har vi i vores tog, for at særke den år, som et emnefæld.

Og frelser...

Det er altid under mig med frelser.

Men, jeg tænker også...

Det er bare lige for at sætte de perspektiv ikke ting på, hvor meget er historien,

der skrevet i frelser og snarven.

Det kan mobilisere næsten ligesom meget som fodbold.

Ja.

Jeg kunne godt tænke mig, det er forberedig.

Det her er faktisk børn om to ting.

Det ene er, tro at du på Jesus Christus.

Nej.

Og når jeg spørg om det ikke, så du ved...

Det skal man blive mange gange spørg, tror du på Gud.

Og det er en ekspeiselt svært og stor sige.

Ja, det gør jeg her, for det kan godt være, hvad et eller andet design.

Men i virkeligheden er, at børsmålet, hvis ting Christen er, tro at du på Jesus Christus, som personen.

Nej, som frelseren.

Det var Gud, der gør selv til menneske og døde på korset for at tage vores hønder på os.

Det tror jeg ikke på.

Det tror jeg ikke på.

Nej, det tror jeg ikke på.

Men så har jeg et spørgsmål mere.

Ikke ud, bare det er faktisk.

Nej, okay.

Jeg kæmper med det ved at sige personen.

Okay.

Altså, jeg kunne...

Jeg har ikke afklaget.

Nej.

Men det kan vi komme tilbage til.

Men altså...

Så en anden spørgsmål, der er, at du nogle sendet blevet forført af en frelser.

Ja.

Når?

Ja, det er...

Hvem?

Og hvad?

Ja, men en...

Forståenskiteristet er John Scofield.

Ja, men...

Han gør der frelse?

Ja, det gjorde han.

Men det var musikelskreativt.

Og det...

Efterkomst er en mere ophold for ståelse af en ting, som er meget vigtig med liv, som er musikken.

Ja.

Men frelse på den måde, som vi historisk kigger på det.

Ja.

Det tror jeg ikke.

Jeg tror ikke, jeg er blevet...

Nej.

Ikke noget med, der kommer en tid efterlide, der er meget bedre aktie.

Jeg ved, der kommer noget efterlide.

Lad jeg ved, der er et landet med vores hjæl og vores ting, og sagde...

Ja.

Det tror jeg på.

Men jeg tror ikke på den fortællingen om, at der er en større skaber, som har fysisk gjort sig selv, ved...

Obli Jesus Christus, eller for den siger skyld, de andre former for profiter.

Ja, det gør du ikke.

Jeg tror ikke på det for de.

Det er meget simpelthen de religiøse overbevisninger.

Jeg har været udsat for, eller kender til.

Der har jeg en imest set, at lige på siste overbevisninger har forvolt uendelig skade, historiskede, mensklig, sociale økonomiskede,

at grundlade for, hvem der tror på hvad, har skabt så mange, meget mennesk de ulykke, at det undre mig, at alle de tors retninger ikke på et ansidspunkt siger...

Skal vi lige et krib i egen barm og få ud i op, inden vi gør gang med at slå os med slå på ihode på de andre?

Det er lidt meget, meget, meget simpelthen og meget for enkelt og meget, måske i virkeligheden infantilt opfattelser.

Men jeg ser det bare.

Til gængel, tror jeg, når jeg tænker over det, at vi har frelser opgivende historien, og der vi har haft for tiden.

Så sker der godt nok noget med nogle af dem, på et bestemt tidspunkt i historien, som vi skal komme tilbage til, hvor der sker noget i alle verden, stil samtidig.

Men jeg tænker, at det ligger skunermsdivores DNA, at der skal være frelser, og fordi...

Altså, det der kender tager, når menneskede i forhold til alle andre lege nivæsner.

Det er jo egen til at forstille os verdener, som endnu ikke existerer, eller som ikke existerer.

Altså, det vil sige, du ved U-2 VR.

Og det er jo fantastisk, fordi det der gør, at vi kan sige, vi vil skabe en verden, der er bedre end den i dag og så bedre.

Men det er ligesom om, at det ligger jo i korten af, at der skal komme en lande, og sige, jeg har sandhedning.

Men det jeg synes, der er præs, men det kan vi også lige komme tilbage til.

Det må jeg sige, det er jo af alle de her store religioner, verdens religionerne.

Der er jo inden på det, du lige præcis beskriver.

Altså, det her med, at det bliver meget bedre afbage efter.

Altså, lyd af en lydelse.

Ja.

Og hvis det ikke er det, så skal vi fandme nok gøre den til, at vi har et pisk og selv, og så bliver det meget bedre på den anden siden.

Jeg var lidt sådan i, altså, det her med, hvad forskel på fralds og profeter.

For de ligger jo nogle lunden lidt på samt banen.

Ja, det må man tige.

Og jeg fandt frem til en længere beskrivelse af.

Men kort sikker det sige, at den fralds og kendete ansvæger være en person, der ræder andre for far og ødelægelser eller lydelse.

Og ofte er central i en religions fralds og myte.

Og der tror jeg bare, man, der må man vil nok sige, at fralds er en form forredning, det er total ind i.

Men det besøger jo ikke, at allredning er en fralds, den har i præcis.

Altså, hvis du røder ind for at druke den, så den nok ikke er en fralds og på den måde.

Altså, der er et religiøst element i fraldsæg.

Kæmpe store.

Altså, det vil jeg sige.

Ja.

Jeg tror, det er en rort træ i den store borg.

Det er der med, at man skal søge.

Man skal søge butsgang for i vifralse.

Og dem skal råde butsgang.

Ja, butsgang er også.

Ja, det er virkelig, det er bare en landen.

Det er et godt punk.

Når det er op i røren, og så bare der er jo rigtig ud af.

Det går rigtig ud af.

Det går rigtig ud af.

Det er super punkbæng.

Det er virkelig, jeg kan bare punkbænget ud af det.

Butsgang.

Ja, vil det noget kæntes punkbæng.

Ja, ja.

Og profeter, det er jo så personer, der måte til at få nyt at butsgang forhøjre magt.

Ja.

Så man kan sige, profeter, de profeter i virkeligheden.

Mange gange, jeg er opfraelsens kommet ind.

Ja.

Og så er ikke det ligesom jo hende større bange i år for Jesusen.

Ja.

Men det skal meget interessant.

Men jeg synes, at noget der slår mig, som jeg synes, er dybt interessant.

Det er jo, at på et bestemt sidspunkt i historien, i den globale historie,

mellem 8.100 og 200 for Kristi, så sker der noget.

Og der sker noget, kan man sige, både i Europa og Asian, nemlig.

Det, som der er en tysk filosof, der hedder Karl Jaspers.

Kaller Aksetid.

Aksetid.

Aksetid.

Ja.

Og det er egentlig, fordi man kan sige, at han taler om sådan en Akse, der går igennem verden.

Altså med de samme tanker.

Og i virkeligheden krejer et helt ny verdensforstålsing.

Og den, altså, i det gamle grejen land, der er det soger til et plattern,

og Asian, der er det buddisme.

Og det, de, ligesom prædger, er denne her dualismes, som vi også taler om,

altså der er en adskil, som melder en krop, og chill.

Melder denne her verdens og den næste verdens, som to forskellige ting.

Og så prædger de, at materien er kropen af noget ermest undt.

Det er en gælde, men så sjælen er tætter op at gøre det gutt om lige engang.

Så man kan sige, og det er jo det, det er jo det kompleks, som vi stadig lever under, kan man sige ikke.

Du ved Christen, om at produkte det, jøde, om at produkte det.

I slam er produkte det selv hinduismet og buddismet, at produkte det ikke.

Og det er derfor, den der forstilling, om at livet på den anden side, altså, livet i hemmeri eller parties, eller det er vi,

men i buddismen kommer til at opgge og renkane er sendet løs.

Alm muligt lydelsesformer.

Altså, at det er ligesom, at der er et mål, der har en, du ved, det gjorde, det skal lide uengen.

Det er der samme, som er på sammen.

Det er samme, at det er ikke mærkeligt.

Det er mærkeligt.

Det er skolettet ligesom vores øngnings- team af erkaldere og revolutionen.

Jeg kalder ufor.

Jeg kalder ufor og igen.

Men det er ligesom om, at det er virkelig ligesom erbursrevolutionen.

Men det er jo sådan nogle ting, som jeg ser, som verden virakler eller tank.

Ja.

Et eller andet.

Men så må man tage skæt, at mennesket er på en skæppnis bestemt rejse.

Altså, ligesom er jeg bruget ikke, altså, hvor er det udvikler sig vores næsten samtidigt.

Og i alt verdenstændelig.

Jo, hvis man så skal gi, hvis man skal personifisere den bevelse.

Ja.

Så det er jo klar, at så finder man på hinanden, og den person må være rimelig stor kallifeng.

Hvis man kan blive ind i om, hvis der er nogle anden brændighed i forægningen om,

at det nok har kommet der, der har sørget for, at vi gør det.

Så det er jo klar.

Så bliver det opåedet.

Så kommer der ind i en ruffet eller en frald, så rål ned over den personik.

Jo.

Og det nætter op sådan en, altså, det er jo knyttede til nogle enkelt mennesker.

Det er ret vildning.

Det synes jeg, at vi ikke er blevet klok.

Ja.

Og i den, altså, for alle samme er jo, at fraldse handler om at blive udfrilde.

Det er det, for søn og lydelse og død ved god domne i en krippen og en løkefølse,

som hun tråne og bliver.

Ja, løkefølse.

Men det er jo igen noget som...

Harle luier.

Ja, det er jo, det kan man sige, det er meget de nyrre værdregioners,

hvad kan man sige, så en fællesforhedslave ikke.

Altså, hvis du ikke efterkommer, det der bliver for kønt i vilget af den ud i heliskraftet,

du vil jo føle.

Ja.

Så har vi de liv blevet, så er det fokt.

Ja, så er du skulle på denning.

Men det er meget sjovt, hvis vi kigger.

Altså, hvad ligger der ikke i de der freltede religioner, altså, bernens religioner ikke?

Altså, fordi der er en klar sammenhæng, altså, der er de...

Aliske mener mest om hinanden, altså, henduisme og buddisme og Christen dommer i slammen,

mener trolig meget om hinanden, ikke, fordi...

Aliske har de samme profæter.

Ja, det kan de ikke.

Ja, i den krig, heller ikke.

Men altså, man kan jo sige, i de Aliske, der handler altså,

Aliske mener, at man kommer ud af, at denne her genføselssygklusing,

og opnående jer varner, og ikke, eller i henduismen, der hedder det...

Moxa.

Ja.

Og i Christen dommer i slamme, der er det jo mere, det her mere, bliver indvidet til Gudes rige.

I gennem troen på Gud, der får du adgang til humori.

Og der kan man sige, i Christen dommer, der er det dården, der er det central.

Altså, vi har en masskristende ritual, der er også noget ikke.

Ja.

Altså, er handler om alt det her.

Ja.

Men dården er det helt centrale, og den skal du have inden du selv kan til stilling til det.

Altså, i det du bliver født, hvor er lige efter, du bliver fødding.

Ja, det er traditionellem.

Ja, det er det traditionellem.

Og der kan jeg huske, altså, nu skal du præspev og afsløre alt for meget,

fra om i et tidligere ikke, det skal, men...

Men altså, jeg var jo givt med ind, hvis far tilhør tidverv,

det er det fedtren i folketinget, de to fedtren tilhørte.

Det var sådan en ekstrenform for protostantisme.

Det er faktisk, altså, man kan sige, det er en reaktion mod ændremissionshyglerisk tilgang til region.

Ja.

Men det er sådan ekstrenform for protostantisme, hvor er gud af så privat.

Ja.

Det er jo et protostantisme, og han er så langt væk, at du kan snærmest ikke tale om ham.

Og derfor, og vi er bare sønner, og derfor så har tager det det rimelig kul med hår,

og drogger sådan noget for de...

Ja, vi skulle bare dømte sønner.

Ja.

Men det der var det centrale, det jeg ville fortælle med det her, det var jo, at...

Altså, borgsbørn...

De skulle bare døbes.

Okay.

Altså, vi...

Der var ligeglad med, om vi blev gift på rødhuset, eller vi gik i kirke, og sådan noget, det var ligeglad med.

Ja.

Men der var dervgørningen.

Okay.

Så min børn blev døbt, min to piger, og så i den sammenhæn, jeg var skoik døbt.

Nej.

Så skulle gik jeg jo også op til præst, og sagde jeg, om jeg overvarer sko, og så blev døbt.

Og det gjorde ingen i ud for sådan nogle...

Kan man sige sådan nogle ægge kræstende forrestællekom, så man kender for at se bedre inden du ved, at de...

Altså, nu dører.

Så rører de kræstende på en side af flojen, og heddingen rører på den anden, og de kan ikke kommunikere.

Så forstællekom, er jeg ligesom rød på den anden side af flojen i den børn, det gjorde jeg på døbting.

Men så spørgte jeg præstenden, og man betyder det i min hjælper, og når jeg kan få svænden, så sagde han...

Ja, hjælper, og når?

Ja, ja.

Jeg har nogle, der beskøler meg.

Kan de få svænden, sagde han?

Ja, det kan godt være, for de...

Altså, dårde med en form for jævlig uddrivelse.

Så ja, anyways.