Her får du anden og sidste del af I kløerne på.. med Christian Stadil, Birgit Aaby og Jan Lehrmann.
De tre investorer er samlet for at se tilbage på deres egen tid i Hulen, og i denne episode kan du bl.a. høre om deres egne personlige største iværksætter-succeser og -fiaskoer.
Du kan også høre om Jan Lehrmanns længste pitch nogensinde: Da han skulle overtale sin kone, Margrethe, til at sige sit topjob op som indkøber i Magasin for at blive direktør i familiefirmaet.
Du kan høre om dengang Christian Stadil sagde nej til at investere i en virksomhed, der i dag er mange mange milliarder værd.
Og så kan du høre, hvorfor de tre investorer egentlig valgte at stoppe på TV.
Vært: Morten Resen.
Musik: Thomas Banke Brenneche.
Produceret for DR af GoLittle Creative.