Loading...
About this Episode
Du lytter til et uddrag fra Historien om alt. Hvis du vil høre hele episoden, kan du finde den og hele den nye sæson på Podimo. Få et godt tilbud på Podimo via linket her: podimo.dk/historienomalt-link.
Hvornår begyndte vi egentlig at bygge veje – og hvorfor var vikingeskibet en teknologisk revolution?
Simon og Rane tager fat på transportens historie og kommer vidt omkring: fra hesteryg, rensdyrslæder og kameler til kanoer, vikingeskibe – og farvelsangen på et stort dansk rederi.
Rane fører os tilbage til det antikke Rom, hvor verdens første egentlige vejnet blev anlagt for at kunne flytte soldater hurtigt og effektivt rundt i imperiet. Simon dykker ned i et bemærkelsesværdigt fund fra Pesse i Holland - måske den ældste båd nogensinde fundet.
Og så deler Simon historien om dengang, han sad på en kamel i Egypten… som pludselig løb løbsk.
Følg med på instagram på @historienomalt_podcast
Værter: Simon Jul og Rane Willerslev
Producer og musik: Jakob Ranum
Redaktør: Mette Søndergaard
Podcasten er produceret i samarbejde med Nationalmuseet.
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Hosts & Guests
Transcript
Du skal til at høre et uddrag fra historien om alt, hvis du vil høre hele episoden, kan du finde dan og hælde den nye sæsone på Pottimo.
For et godt tilbud via linket i episodebeskrivelsen.
Hvad har Romorne nogen sin køber?
Et vejnæt.
Ja, men hvem er elast?
Hvem er elast?
Hvem er elast?
Hvem er elast?
Hvem er elast?
Velkommen til Storien om alt.
I dag dyker vi ned i historien om transport.
Hvornår begyndte vi ind i at bygge vej?
Hvorfor var vi ikke skidt ved en teknologisk revolution?
Hvad skidt der med Simon, der han sidde på en løbskamele i kylten?
Denne podcast er produceret i samarbejde med Nationalmussede.
Velkommen til.
Sådan.
Så vi tækket ud.
Tråd man hvert fald.
En til rejningen for ens nyt multi-eurorejse er pludstidåg op.
Og man kan se, der er en del svebtur imellem allergær Helsinki
med enkele stopp i nej jemen og træsen.
Rasseriet bruger sig ind i det.
For tydelse over, at det du troede var den gølde nøjle til alle transportlogistiske fornærmelser
viser sig at være endnu et skam ud i den såkaldte offentlige transport.
Du må ty til din gamle trofaste ven.
Cyklen.
Så du spender hjælmen og triller ud af døren med oprejspanne og udsiklen
til en frisk morntuer på den gamle med en trofaste haveløv.
Men hvor fanden stilede jeg nu den cykel?
Når jo den står jo...
Er der storten sig ikke?
Nej, så storten jo helt.
Er den stort helt klar til?
Nej, der storten sig heller ikke.
Det gør den.
Og de tre andre ønglingscykkelpakkenge-spots er lige lidt afståmmen.
Sandheden krammer der så småt.
Din cykel er blevet stjolet.
I gen.
Vem fanden stiller i 20 år gamle selmord med styr.
Og nu kan det fanden med hver nok.
Det mås simpelthen hver nok.
Bare tanken om, at man skulle gå knapp 3 km ind til kontoret,
for at tage vennen sig i der.
Det er sorten og for din øjne.
Du bliver stark og andet, og du kan mærke at din belangse svækter næseblodet
og på vej til at springe blodekar.
Du hoster.
Du måsede ned.
Din værlighed byder, der ikke og går.
Du besænder der.
Og forstyr på angsten for at gå.
Det er tage mange år, meget arbejde.
Og nu er det til.
Hældevis, at din helikopter nyevarskede fyldt op,
så den kan du tage på arbejde.
For alle ved, at det hjem med hus helikopter,
det er et løgte hjem.
Velkommen til.
I dag handler det om transport på alle mulig mærke måder.
Jeg kører måske 60.000 km mod bil.
Det er meget.
Ja, det er ikke for nogen, men det er fint.
Og det er så gjort i umelden af.
Det er også for, at du bor hele løbet på landet.
Ja, det er en halvdivasiden, hvor jeg har hele løbet på landet.
Og så halvdivne af fra eksperik.
Men i København, for eksempel, der er dybt afhængende af en cykel.
Ja.
Altså, som i...
Ja.
Ja, elsker, knæler dig, elsker, biler, elsker to.
Ja, elsker to.
Ja, man prøver det.
Ja, man prøver at den er de defetis, som jeg aldrig snakker i først.
Den skal ikke starte.
Nej, det skal vi ikke, fordi det bliver gammet.
Det skal vi have samt yg til at snakke om, hvis det er...
Det kan du underfor.
Ellers kommer vi i fængselen.
Og så er det nogle, der bare lyder.
Ja, der kan ikke til.
Jeg tænker op, fordi tro, det er donk, at den starter.
Ja, okay.
Men jeg ved ikke, hvorfor jeg er helt sygt.
Jeg glæder forstå med transport med landet.
Men det måske ikke noget, at gøre med den tid, jeg har vokset op i.
Og det er de forældre, jeg har for de.
Så noget som fly og to og farver i min bandrum.
Ja.
Det var ikke...
Det var skulle ikke være deres kost.
Føj?
Fly overhovedet.
Nej, slet ikke, det er rigtigt.
Det var skulle jeg ikke min.
Og farven, det var sådan på gangermåret.
Det var en stort sin.
Ja.
Og tager farven.
Det var sådan for hjælpegivenhed.
Ja, jeg præcis ikke.
Jeg tager ikke sikker overhovedet.
Og hele ordentlige.
Men jeg starter altid når vi starter.
Jeg har en top 3 i forhold til det emne, vi skal lave.
Ja.
Og min top 3.
Og transport med landet.
Mhm.
Det er...
Bød.
Okay.
Jeg skal sej det ikke.
Okay.
To.
Og hun slet.
Okay.
Det er jo nogle.
Det er min 3.
Absolut øgningsmåder og rejse på.
Ja.
Okay, det må jeg bare sige.
Ja, men det skal vi ind på.
For i særlig grad skibstrafik har jo været helt afgørende for Danmark.
Kiglet op til fly over en komming.
Og som vi var inden nu.
Og vi er på noget af en historiske.
Ja, og vi kan tage ud på de danske øjre der i juster søjen.
Som i dag er det man kalder udkans Danmark og der borde namens ikke nogen.
De var spilævne.
En til fly udkomme, fordi de var jo...
Det var små klyst.
Ja, det er så...
Havet var jo vores motorvej den gangen.
Hvis det ikke...
Ja.
Hvad har du også en transportnede, hvor du tænker, at det er så...
Den her måde kan jeg godt lide at befordre os på.
Äh...
Altså, det er i hvert flere grænstyrslede.
Jeg kan ikke huske det.
Jeg kan ikke...
I som julmanden.
Altså, det kan vi også komme ind på.
Det er kraft.
Det har indedt med folk trommeske, at det er ligesom at bruge to heste frem.
Det er det ikke.
Altså, de der randt større, halvill.
Og jeg...
Altså, om man...
Og det er prøvet det i bilen, der rejser man i med det.
Og jeg...
Jeg skulle ikke døde noget.
I løv i alle retninger.
Og...
Og så var der en appen der havde ligesom gnavet begnet.
Äh...
Altså, på seltoet.
Og så...
Og så...
Jeg, som sådan en...
Dyr...
Det...
Dyr...
Det er sådan en...
Sige, jeg børn...
Og får man tæt stopper, og så prøv at lyfte det ben ud.
Og så løber de bare.
Altså, og jeg bliver sådan...
Jeg blev tager hold fast i den der slede med nejning.
Og så var det bare skudt med at være dyr velfærdsaktig, kan jeg godt fortælle den.
Har du prøvet at bruge dig på Camille?
Ja, det har jeg også.
Det er en i meget fedt.
Ja, nej.
Jeg først gør jeg skole.
Nej, du er der i ret på unskule.
Ja, men det var også nok en drum, der er sæt på.
Altså, de kan jo lukte hinanden, når de brunst på meget, meget langere afstå.
Ja.
Og jeg prøvede i gøbten.
Ja.
Og skubet på sådan noget så fej.
Ja.
Ude af personer og biloiner.
Ja, det var også...
Det var nok rimelig turist sætter.
Ja, det var det.
Ja, det var det.
Og vi kom op på de der drumme derer.
Og vi gør jo, så sådan en...
Der går en...
En lokal forhold her.
Det er med told.
Og så blev man trukket.
Og lige pludselig så begynder min drum derer fej med hold.
Og så kan jeg se ham der den startelskameel før den siger.
Nå, no, hold on.
Hold on.
Hold on.
Hvad tænker...
Man sidder ret hejt år.
Ja, man sidder sindsjøjt år.
Man tænker, hvad f**k sker der nu med det her?
Og jeg hedder hæste.
Og den tænker, man altså...
Og så lige pludselig så sætter den altså i den her borgne.
Altså, søgangs...
Ja.
Høld, eller hvad det hedder på, på drumme dererisk.
Ud.
Altså...
Ud.
Og jeg holder fast altså...
Altså, jeg kan høre det min tog fedt trapp i borggrunden.
Skri, afgigen.
Og hvad deres...
Altså, det ser den alligevel tyk, man.
Så det er klammer, og så tænker vi det.
Der har man så stor en lyd, man.
I hjælper jeg bare og siger...
Nå, no, no, no, no.
Og...
Og...
Og...
Og den løber...
Ja.
Den løber ind til, at jeg kan se de andre i højson.
Ja.
Altså, det er så 2 km væk ud i fled ørken.
Ja.
Og så lægger den til vandet.
Brum.
Og jeg...
Hvor var du i?
Jeg tager fandt med dig.
Altså, jeg er en, jeg ikke hvor er jeg.
Og de kommer så ud efter mig.
Øh.
En af dem, der kommer på hest.
Øh.
Og det er så fordi, den der hun prøver med der, som laver på åbenbart.
Øh.
Hun har kollogt en anden lægger.
Han prøver med der.
Et eller andet sted, der har været noget luften, som man siger.
Åh, sorry.
Jeg må have løbet af stedet.
For at...
For det er skammel...
Har...
Har du lille dig deres...
For lov ind i er.
Og jeg sidder bare der.
Og jeg har krampet over.
Det er klammet om at se det en rote dyr.
Men man måske i det er overholdt bare.
Altså, jeg har prøvet det på heste røk.
Altså, jeg har aldrig lært at rydde.
Øh.
Og...
Så på...
Men jeg...
Og jeg kan ikke lige røre ved heste, fordi jeg synes det er sådan nogle...
Altså...
Hvad er det?
Altså, det er sådan nogle nervøs dyr.
Men når jeg først sidder på røkken aben,
så føler jeg det der parver.
Altså, du vil ringe.
Det kommer vi til.
Ja.
Ja, men så kan jeg lige indskøle...
Altså, jeg var i polen på sådan en filmkursus.
Og der skulle vi redde rundt på heste røk der.
Og så var der sådan en...
En fucking uge medierne etelskvinde fra England.
Det var som så i sådan nogle stil...
Støler og helt spændt op der.
Og hun kunne godt se, at jeg var skulle ikke særlig routineret til det der.
Og så fik hun min hest til at galope her.
Altså...
Ud af...
Og jeg havde jo liksom lært, at man skulle lige sådan prøve,
og lige ud i toglerne, hvis man skulle at tørre op i en...
Ja.
Det gør den ikke.
Den fortsatt bare.
Og der er der kun en, var det ligesom med din kamine.
Det er fucking hold fast.
Ja.
Altså...
Ikke, og jeg tænker bare, at hold kæft, hvis jeg ramler nu.
Altså, det går jo virkelig stærkt.
Ja, det går jo.
Og hvis de bænser, hvad færdes de på en filmkursus?
Lættere af, at England er...
Ej...
Når...
Men Rand, det prøver jeg her.
Ja.
Nu skal vi lige tænke det til sport.
Og jeg vil lige starte for dit, hvis det gør den.
Ja.
Jeg bruger tid til et større dansk redderi, der udbyder så altså i hele landet.
Og det er blandt andet fra sællanden Tyland ommeldt.
Ja.
Og en rejse, som...
Den bare, der...
Som vi snakket om, så starte med, da jeg...
Der var lige det, der med at rejse med færden, var helt magisk.
Ja.
Færden var magisk.
Ja.
Og der var inge stort bænsper med løsensbrug.
Ja.
Vi to færden, så sidder vi det op i restauranten, og Roy Smør, er som 13 år i.
I mens man er også en lungen social-kammerat med betændelse i baggænder.
Og så nasioblade og penklede i næseblod og bujsement.
Og så sidder man det, at var egentlig vartens løgligste bar.
Ja, det rigtig.
Og det var faktisk årets, højte punk, når vi skulle fra fardyr oslande ord,
så må man morfere i københavstrup.
Ja.
Det var så vildt at være på den af færre.
Og så der er flyv.
Det var jo som sagt helt sindsigt, fordi...
Ja.
Jeg havde en far der rejst meget.
En flyg rigtig meget.
Men jeg tror, jeg var omkring 14, der er flyv første gang.
Og jeg har stadig tidig husk at lukke det i flyet.
Ja, man.
Jeg kan lukke det i flyet af smør og flymad.
Ja.
Og jeg var rynet i børnene.
Og så de der strål, de der er sådan en præ 10 drinken,
der ser en begynd at se noget lækkert i damer,
og så de der stuer deser, de det uniformer.
Og så var alt gratis på turenrenne.
Ja.
Flymaden.
Det var helt vandligt.
Den gang fik du stoltest.
Det er ikke rigtig glæsser.
Stoffsevige, der øler sorter, vand kommer små flasker.
Og så man pennsporter, man beholder for lige så.
Ja.
Jeg har været flyv.
Ja, precis.
Og det er rigtigt.
Og det var udsigt glæsset.
Ja.
Selvom man bare skulle til udslå.
Bare tanken om, at den der nogle gange nye timelang kører ture i 2 CV,
den scorestores på et partim.
Det var rigtig sensød, der var ved sig overskørende.
Det der med, at man kunne...
Ja, det var magisk.
Det var altid...
Ja, altid, altid.
Hvorfor er det lige leget?
Og så klipper vi så til førere efter her,
hvor, at det har førnet underræderer i mange år,
har spillet sådan fald for velsang.
Som, hvis man nu var et tyldom, hvor vigt, at vi var kommet i land,
eller var ved at sønke, så når den sanken er spillet,
så skulle man så...
Ja.
Men jeg har virkelig tid ofte ting på at melde i ræderi.
Ja, for det er spændelse.
Så er det så spuld.
Men jeg får den nu nu, man prøver at prøve at prøve.
Ja, jeg vil godt lige for dig.
Ja.
Jeg befordrer også med ikke her, førnævende ræderi, for at partage sådan.
Ja.
Og jeg har betraktet sit besättningen, når de går og skal ryd op efter os,
til den der for velsangene, den starter med at køre.
Ja.
Og jeg tror, at kunne over, som smerte og farakt,
og havde angst, frøgt og opgivet, kan beskrive de krimasser,
som de der mennesker har på den, på faget de der...
Ja, de er arbejder.
Ja, de er arbejder.
Altså, der bliver til helsintel, der med trygt arbejdsmiljøersen,
og det er det, og det er jo...
Ja.
Det vi jo får en nickel bag i en...
forhørsel på grønterne med, og til at lille spætterlejer.
Ja.
Tænk på de startels mennesker, der skal høre på det, det er musik.
Ja.
Og...
Det er udsat for den form for audio-totour, 4-5 gange.
Ja.
Jeg har nået nysang.
Ja, det har jeg.
Ja, det er svære opdædet.
Ja.
Og der tænker jeg, at...
Ja, det bedre ikke.
Et...
Jeg tror, med vilje, at der bliver på sted rigtig mange penge i,
og lave et stykke audiovisuellt kunst, forbrus, kunst,
der er så til pass i et sierne, at den er faktisk ikke...
kan...
kan være...
Ja.
Ja.
Og jeg tænker på, hvor mange gange...
Når sødring.
Den førner jeg under anden sang.
Jeg skal ikke nye undden her.
Ja.
Jeg tør...
Jeg har stod mange gange, hvor folk har stod på trappen,
og sjunget med på den, der vi skulle ned til bilerne,
hvor man har kunne se, for eksempel, sådan en mor,
og far med to børn, hvor de to børn skroler den der sang,
og bare tænker på, at I skal køre fra os til skaden.
Det kommer til at tage tre timer.
Og hele vejen kommer rundt i tænk.
Kommer I se, at sætter høre.
Vi hedder det Bad Evelivier,
og Karsten Bommull, sjunget.
Den halver det sang i sin tøj og skængert tonlej.
Og der er kun et værst, fordi den skal...
Ja, den skal...
Det skal være så kort som muligt.
Men det...
Ja.
Der sker noget.
Det er der med at flyve i dag, for eksempel.
Ja.
Det gør man jo...
Ja.
Der er ikke noget, man giv mere.
Mit seotoren af en skabinger.
Ja.
Men jeg mener...
12 timer flyvetur, hvor man sidder ind i det...
Der er svært mest sammenkryllet yoga-positioner.
Ja, ja.
Man håber, det er en lille billig.
Man skal skrege armen og drege kroppen ud af hofterskolen,
for at trække ved ind.
Efterfølgelig skal man knækse en knæsk eller op igen,
og brøve hållet for at poste ud igen.
Altså, man kan tage ind.
Så kan man tage ind.
Så kan man tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Man kan tage ind.
Så kan man tage ind.
